
RUDEMONTØR TIL
-KØBENHAVN OG OMEGN
Nu har du chancen for at blive en del af Danmarks skarpeste team af autorudespecialister. Du har måske allerede flere års erfaring som rudemontør, men du kan også have en anden baggrund – fx som automekaniker – og være frisk på at skifte branche.
JOBBET:
Som rudemontør får du base i en af vores afdelinger i København. Alle vores værksteder er indrettet med markedets bedste udstyr, og rammerne sikrer optimale arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø.
Er du allerede en erfaren montør, vil der være en kort oplæring. Kommer du med en anden baggrund, starter du i et længere trænings- og uddannelsesforløb.
Din primære opgave bliver at deltage i den daglige drift af værkstedet, herunder at udføre rudeskift og stenslagsreparationer for de kunder, der har booket tid. Det er afgørende, at du er en omhyggelig og dygtig håndværker, der forstår at sætte kunden i centrum.
DINE KVALIFIKATIONER:
- Erfaring som rudemontør eller anden erfaring fra autobranchen er en fordel. Har du en anden teknisk baggrund, tilbyder vi den nødvendige oplæring.
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret.
- Gode kommunikationsevner og servicefærdigheder.
- Fleksibilitet med hensyn til arbejdssteder og arbejdstider.
- Kørekort B.
HVAD TILBYDER VI DIG?
- Fuldtidsansættelse med gode ansættelsesforhold, herunder sundhedsordning, god løn efter kvalifikationer, pension, fritvalgskonto og en attraktiv bonusordning.
- Markedets bedste udstyr til arbejdet.
- Muligheden for at blive en del af et stærkt team, der værdsætter samarbejde og et godt kollegialt fællesskab.
- Solid oplæring og træning.
ANSØGNINGSFRIST, SAMTALER
OG TILTRÆDELSESDATO:
Har du lyst til at indgå i et team af dygtige medarbejdere, som alle er engagerede og motiverede for at levere verdensklasse kundeservice?
Send dit CV via knappen 'Ansøg her' eller til cro@bilglas.dk. Angiv venligst 'Rudemontør København' i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Christoffer Roskjær på tlf. 40 44 10 56 eller sende en e-mail til cro@bilglas.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat til jobbet, med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Dansk Bilglas A/S har siden 1964 været én af Danmarks førende inden for reparation og udskiftning af autoglas. Vi har et landsdækkende net med 38 værksteder og branchens dygtigste og mest dedikerede medarbejdere. I Danmark er vi, sammen med søsterselskabet Crashpoint, som er en af Danmarks førende kæder inden for karrosseriarbejde og autolakering, én af de største aktører på autoskadeområdet. Vi er ejet af CaryGroup AB, som aktuelt er repræsenteret i 13 lande og i konstant vækst.Se mere på www.carygroup.com