Fejltankning – hvad gør jeg, hvis jeg har tanket forkert?
Den ultimative fejl kan ske. Fejlen, der bare ikke må ske. Du kommer til at fylde forkert brændstof på din bil i en tanketorsk.
Skulle uheldet være ude, kan du dog minimere skaden og omkostningerne markant ved at følge den rigtige procedure.
Læs mere om her, hvad du skal gøre, når din bil er blevet udsat for fejltankning.
Hvis du hælder benzin på dieselbil
Den hyppigste fejl er at hælde benzin på en dieselbil, fordi du glemmer, at det skal være diesel.
Hvis du hælder benzin på en dieselbil, skal du lade være med at tænde bilen for ikke at gøre større skade på motoren end nødvendigt. Ring dernæst efter vejhjælp og forklar dem, at bilen ikke må startes, så de kan hjælpe dig.
Slutteligt skal du have hele bilens brændstofsystem renset, så det forkerte brændstof kommer ud af bilen.

Fejltankning - diesel på benzinbil
Falck rykker ud til flere tusinde fejltankninger hvert år. Så selvom du ikke kan undgå at føle dig rigtig dum, så sker det også for andre end dig. Men modsat for eksempel et stenslag i dit autoglas, er her ikke andre at bebrejde end dig selv.
Hvis du kommer til at hælde diesel på en benzinbil, skal du virkelig gøre dig umage. Oftest vil det ikke være muligt, da tankstudsen på diesel vil være for stor til påfyldningsstudsen til benzinbiler.
Mindre skade - samme procedure
Når dieselen når benzinpumpen, vil motoren stoppe, men skaden vil ikke være lige så stor, som hvis du fylder benzin på en dieselbil, da diesel er sværere antændeligt end benzin. Men tømningen vil være den samme procedure med rensning af brændstofsystemet, og dermed vil regningen være den samme.
Hvad koster en fejltankning?
Hvis du lader være med at starte bilen efter fejltankning, skal du “kun” betale for en rensning af bilens tank. Det koster dog også ofte 3-4.000 kroner.
Det er dog kun en brøkdel af det beløb, du kan komme af med, hvis du vælger at starte bilen og køre videre med en fejltankning. Her kan prisen blive op til 30.000 kroner for at få repareret pumper, der har sat sig fast.

Tjek din forsikring
Hvis du har vejhjælp, kan Falck fragten bilen til værksted, og det vil koste omkring 900-1.000 kroner.
Her er det værd at tjekke din forsikring. Nogle forsikringsselskaber dækker mod fejltankning, reparation af stenslag og lignende skader, og du gør også klogt i at undersøge din vejhjælp, så du kan se, hvordan du er stillet.
Dermed er konklusionen, at det er både er irriterende og dyrt at fylde forkert brændstof på sin bil, men prisen bliver væsentlig højere, hvis man tænder bilen og vælger at køre videre med den forkerte type af brændstof.