PRISER PÅ REPARATION OG UDSKIFTNING AF BILRUDER

Hos Dansk Bilglas tilbyder vi hurtig og professionel reparation af stenslag samt udskiftning af bilruder uanset bilmærke. Med konkurrencedygtige priser, nem online booking og mulighed for både værkstedsbesøg og mobileservice gør vi processen enkel og tryg. Vi samarbejder med alle danske forsikringsselskaber og sørger for, at du får en smidig løsning fra start til slut.

Priser på reparation og udskiftning af bilruder

VI SAMARBEJDER MED ALLE DANSKE FORSIKRINGSSELSKABER

Dansk Bilglas er glaspartner for dit forsikringsselskab. Det betyder, at vi har et tæt samarbejde med dit forsikringsselskab og står for skadesanmeldelsen samt den nødvendige dokumentation, så en reparation af et stenslag eller et rudeskift bliver enkel og problemfri for dig.

Er du i tvivl om, hvordan du er dækket ved glasskader, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe.

TJEK OM DU HAR KASKOFORSIKRING

Kaskoforsikring dækker som regel glasskader på din bil, herunder både stenslag og udskiftning af ruden. Har du kasko, vil reparation af stenslag ofte være uden beregning, mens et rudeskift typisk er dækket mod betaling af en selvrisiko, som afhænger af din forsikringsaftale. Har du en udvidet glasdækning, kan selvrisikoen være reduceret eller helt bortfalde ved rudeskift.

Kaskoforsikringen er derfor en vigtig del af din bilforsikring, når det gælder skader på bilens ruder, da den sikrer, at du ikke selv står med hele regningen ved eksempelvis et stenslag eller en revnet rude. Har du kun ansvarsdækning, skal du som udgangspunkt selv betale for både reparation og udskiftning af din bilrude.

OBS: Dækningen kan dog variere fra selskab til selskab, og det afhænger derfor altid af din konkrete police og de vilkår, du har valgt.

Tjek om du har kaskoforsikring

HVAD KOSTER DET AT FÅ SKIFTET BILRUDE?

Prisen på udskiftning af en bilrude varierer afhængigt af bilmodel, rudetype og teknologien i ruden, såsom kamera, varme eller head-up display. Generelt ligger prisen typisk fra 3.500 kroner og opefter.

Du kan læse mere om de faktorer, der påvirker prisen, på vores side om rudeskift og priser, hvor vi gennemgår det i detaljer.

Hvad koster det at få skiftet bilrude?

HVAD ER PRISEN PÅ REPARATION AF STENSLAG?

En reparation af et stenslag er en hurtig og økonomisk løsning sammenlignet med en udskiftning. Derfor er det altid vigtigt, af få stenslaget repareret i tide, for at forhindre at ruden revner og derefter skal udskiftes.

En reparation af et stenslag koster 400 kr. for det første og 150 kr. pr. yderligere stenslag i samme rude, hvis det repareres i en af vores mange afdelinger. Ønsker du i stedet, at benytte vores mobilservice er prisen 650 kr. for det første og 150 kr. pr. yderligere stenslag i samme rude.

Hvis du har glasdækning, dækker din forsikring som oftest reparation af stenslag hos os. Læs mere om, hvordan din forsikring dækker glasskader, eller find yderligere information om stenslag i vores guide til stenslag i forruden.

Hvad er prisen på reparation af stenslag?

BETALINGSMULIGHEDER

Hos Dansk Bilglas kan du betale med betalingskort, kontanter, MobilePay eller via din forsikring, hvis skaden er dækket. Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber og tager os af alt det praktiske i forbindelse med fakturering til forsikringen.

Vi tilbyder også Anyday som betalingsløsning ved rudeskift, hvor du kan dele betalingen op i fire rater helt uden renter eller gebyrer. Læs mere om betaling med Anyday.

Betalingsmuligheder

FIND ET PROFESSIONELT VÆRKSTED NÆR DIG

Dansk Bilglas har afdelinger fordelt over hele landet, så der er altid professionel hjælp tæt på dig. Her på siden kan du hurtigt finde den nærmeste afdeling ved at indtaste din by eller dit postnummer. Vi tilbyder også mobilservice, hvor en af vores dygtige montører kommer ud til en adresse efter dit ønske – det kan være din hjemmeadresse, din arbejdsplads eller et helt tredje sted.

Find et professionelt værksted nær dig
Stenslag pris

BOOK EN TID HOS DANSK BILGLAS

Indtast din nummerplade, så indhenter vi automatisk de nødvendige oplysninger om din bil. 

KAN DU BRUGE DIN FORSIKRING TIL AT DÆKKE DIN REPARATION?

Vi samarbejder med alle danske forsikringsselskaber og håndterer alt det praktiske.

Om du kan bruge din forsikring til at dække udgifterne til reparationen, afhænger af hvordan du er dækket. I langt de fleste tilfælde vil en udvidet glasdækning dække reparation af stenslag, og for flere forsikringsselskaber dækker den almindelige kaskoforsikring også. Det betyder, at mange bilister faktisk kan få udbedret skaden uden at betale selv.

Hvis du ikke er dækket, tilbyder vi stadig en billig og hurtig løsning, så du undgår, at stenslaget udvikler sig til et dyrt rudeskift.

ANTALLET AF STENSLAG PÅ FORRUDEN

Har du flere stenslag i samme rude, vurderer vi, om de alle kan udbedres, eller om et rudeskift er nødvendigt, inden vi går i gang med arbejdet.

PLACERING AF SKADEN I FØRERENS SYNSFELT

Hvis stenslaget sidder i førerens direkte synsfelt, vurderer vi altid sikkerheden først. I nogle tilfælde kan en reparation stadig lade sig gøre, mens det i andre tilfælde anbefales at skifte ruden.

Antallet af stenslag på forruden

HVOR LANG TID TAGER DET AT REPARERE ET STENSLAG?

En reparation af stenslag tager typisk kun 15 til 20 minutter, men vi afsætter altid 30 minutter, så der er tid til at tjekke ruden for yderligere stenslag og udbedre disse om nødvendigt. Hos Dansk Bilglas bestræber vi os på at give dig en hurtig tid, så du kan få løst problemet inden for få hverdage, og i mange tilfælde allerede samme dag.

Vores mobile service gør det endnu nemmere, da vi kan komme ud til dig og din bil, mens du er hjemme, på arbejde eller et helt tredje sted.

Hvor lang tid tager det at reparere et stenslag?

HØJ KVALITET
OG SUPER SERVICE -
GIVER GLADE KUNDER!

Dansk Bilglas har branchens højeste score på Trustpilot – 4,9 ud af 5 stjerner.

SÅDAN FOREGÅR EN STENSLAGSREPARATION HOS DANSK BILGLAS

Uanset om du vælger at få stenslaget repareret via mobilservice eller i en af vores afdelinger, får du en professionel, grundig og gennemtestet reparation, der sikrer, at din forrude igen bliver stærk og sikker. Reparationen kan opdeles i følgende faste trin:

1) Inspektion af skaden
Vores erfarne montør vurderer skaden og omfanget heraf.

2) Rengøring af stenslaget
Området rengøres med trykluft for at fjerne snavs, støv og eventuel fugt. Det sikrer optimal vedhæftning og hærdning og gør reparationen så usynlig og holdbar som muligt.

Sådan foregår en stenslagsreparation hos Dansk Bilglas

3) Udfyldning med speciallim
Når stenslaget er renset, fylder montøren det med en klar speciallim (resin). Ved hjælp af vakuum trækkes limen helt ud i de små revner, så stenslaget fyldes fuldstændigt, og ruden genvinder sin styrke.

4) Hærdning med UV-lys
Limen hærdes med UV-lys, så reparationen bliver solid, og glasset bindes effektivt sammen.

5) Polering og afslutning
Montøren afslutter reparationen med at polere og rengøre forruden, så den fremstår pæn og klar.

6) Fakturering
Hvis din bilforsikring dækker reparation af stenslag, kan du køre videre med fuldt udsyn og en stærkere rude, mens vi kontakter dit forsikringsselskab og klarer alt det praktiske papirarbejde.

Hvordan foregår reparation af stenslag?

FÅ REPARERET DIT STENSLAG MED VORES MOBILESERVICE

Med vores mobilservice kommer en af vores montører ud til en adresse efter dit valg – det kan være din hjemmeadresse, arbejdsplads eller et andet sted, hvor bilen normalt opholder sig. Vores mobilservice dækker både fastlandet og alle brofaste øer.

Hvordan fungerer mobilservice?

Mobil reparation af stenslag er en hurtig og effektiv løsning, hvor du slipper for at køre til et værksted. Med vores mobilservice kommer en erfaren montør ud til dig og udfører reparationen på stedet – uanset om du er hjemme eller på arbejde. Vi anvender specialudviklet lim, som fylder stenslaget effektivt og hærder hurtigt, så du kan køre videre i bilen med det samme.

Reparationen kan udføres året rundt, uanset temperatur. Du får samme høje kvalitet og faglige standard, som hvis du besøgte en af vores afdelinger. Mobil reparation er derfor ideel til en travl hverdag.

Det er nemt at booke mobilservice online, og løsningen er godkendt af alle forsikringsselskaber. Med mobilservice får du en professionel og bekvem løsning, der holder din forrude stærk og dit udsyn klart.

HVAD PÅVIRKER RESULTATET AF EN REPARATION PÅ EN RUDE?

Resultatet af en stenslagsreparation påvirkes af flere faktorer, herunder hvordan stenen har ramt ruden, stenslagets dybde og om der er trængt snavs eller fugt ind i skaden. For at opnå det bedste og mindst synlige resultat er det vigtigt at beskytte skaden mod fugt, støv og snavs, hvilket kan gøres ved at dække den med et stenslagsmærke. Derudover giver en hurtig reparation de bedste forudsætninger for et vellykket resultat.

Hvis stenslaget ikke kan repareres, og ruden ikke kan reddes, kan vores professionelle montører naturligvis skifte ruden for dig.

Hvad påvirker resultatet af en stenslagsreparation?

TILFREDSHEDSGARANTI

Har du fået foretaget en stenslagsreparation og er ikke tilfreds med resultatet?

Inden reparationen påbegyndes, er det ikke muligt at forudsige det endelige resultat. Det skyldes blandt andet stenslagets omfang, usynlige spændinger i glasset samt eventuel tilstedeværelse af fugt og snavs i stenslaget.

Vores tilfredshedsgaranti gælder for alle stenslagsreparationer udført af Dansk Bilglas, hvis du henvender dig senest tre måneder efter udførelsen. Er du ikke tilfreds, fratrækker vi omkostningerne for reparationen i prisen på en ny forrude, som monteres af os. Omkostningerne udbetales ikke som et kontant beløb.

Stenslag

FAQ - ofte stillede spørgsmål om prisen på ny forrude

Reparation af stenslag

BOOK TID I DAG, NEMT OG HURTIGT

Chat med os
x