Reparation af stenslag & autoruder i Rødovre
Stenslag kommer ofte, når man mindst venter det og på de mest ubelejlige tidspunkter. Vi vil dog gerne vende, hvad der startede ud som en negativ oplevelse, til en positiv én. Derfor tilbyder vi mobilservice, hvor du på en valgfri adresse i Rødovre, kan få repareret et stenslag i et eller flere af dine bilruder. Du vælger selv, hvornår vi skal komme mellem kl. 8-16 alle hverdage, og reparationen kan nemt klares, mens du er på arbejde, til frisør eller bare slapper af derhjemme. Det foregår på dine præmisser, og ved at have fokus på fleksibilitet, kan du nemt, hurtigt og effektivt blive godt kørende igen. Vores 2 komponent rudelim sikrer nemlig, at du kan være køreklar selv samme dag, som vi har repareret dit autoglas. Reparationen kan samtidigt foretages året rundt, og får vi adgang til bilen, behøver du heller ikke engang at være til stede imens.
Udskiftning af bilruder
Vores dygtige montører er ikke bare eksperter, når det kommer til reparation af stenslag. Udskiftning af bilruder er ligeledes en af deres spidskompetencer, så er du så uheldig, at din rude ikke kan reddes med en reparation, er der stadig hjælp at hente i Rødovre. Får et stenslag lov til at sidde længe, kan det ske, at det vokser og begynder at slå revner. Er det tilfældet, er det vigtigt at få udskiftet bilruden så hurtigt som muligt, da bilruder er en integral del af bilens strukturelle styrke. I et trafikuheld kan bilens styrke være forskellen mellem liv og død, så det er et område, man absolut ikke kan slække på. Står du med en ødelagt rude, er vi dog ikke mere end et opkald væk, da vores mobilservice ligeledes dækker skift af autoglas. Samtidigt kan du få en helt ny autorude inden for én arbejdsdag, og når den er monteret, kan du komme på vejen igen allerede 30 min. efter. Vores montører er autoriserede, og alle udskiftninger af bilruder kommer med en ejertidsgaranti, som er din garanti for, at bilruden forbliver tæt, så længe du har bilen.


Priser på reparation & udskiftning
Vi ved, hvor frustrerende det er med stenslag, som ofte kommer på de værst tænkelige tidspunkter. For at gøre hele situationen lidt mere fordøjelig, sigter vi efter at have nogle af Danmarks laveste priser inden for reparation og udskiftning af bilruder. Tag eksempelvis reparation af stenslag, hvor det første koster 400 kr. at få repareret, og herefter bare 150 kr. pr styk. Er autoruden gået helt i stykker, er du dog nødt til at tage kontakt til os, for at få en specifik pris. Grunden til det er, at der findes mange hundrede former for bilglas på tværs af forskellige bilmærker og modeller, samt typer af bag-, side- og forruder. Vi kan dog nævne, at forruder starter ved 1.900 kroner. Slutteligt skal du medregne en mindre merpris på hhv. 250 kr. ved stenslag rep. og 350 kr. ved bilrude udskiftning, hvis du gør brug af vores mobilservice.
BOOK EN TID HOS DANSK BILGLAS
Indtast din nummerplade, så indhenter vi automatisk de nødvendige oplysninger om din bil. ? Vi indhenter oplysninger omkring mærke, model, årgang, forsikring mv.