Chat med os
x

Hvad koster det at have bil?

Der er mange glæder ved at være bilejer - men desværre også en del udgifter, som følger med. Hvad end man er førstegangs køber af en bil, eller ønsker at udskifte den eksisterende bil med en anden, så er det vigtigt at vide, hvad det koster at have bil (om måneden og på årsbasis). For nogle biler er dyrere end andre, og derfor skal der også være luft i budgettet til at have bil.

Hvad koster din bil om måneden?

At eje en bil har med sikkerhed mange udgifter, der skal betales - både om måneden og set over hele året. Udgifterne afhænger dog meget af din bil, og hvordan du bruger den. Men som minimum kan du forvente at betale 1.500-3.000 kr. om måneden.

Hvilke udgifter er der, når man ejer en bil?

Det kan være nemmere at vurdere, hvad det koster at have bil om måneden end om året, bl.a. fordi du kan regne det ind i et evt. månedsbudget over udgifter til bolig, husholdning osv.

Hvad det koster at have bil afhænger desuden af flere ting. Det er f.eks. det årlige antal kørte km, om du kører mange korte eller lange ture, din alder og dit køn (ift. forsikring) samt graden af vedligeholdelse på din bil. Overordnet set er der dog en række faste og variable udgifter, som du kan regne med.

Faste udgifter

-          Vægtafgift eller grøn ejerafgift er afgifter, man skal betale alt efter, om ens bil er indregistreret før eller efter 1. juli 1997. Størrelsen på din afgift afhænger af vægten på din bil (vægtafgift) eller hvor mange km bilen kan køre på literen (grøn ejerafgift der betales halvårligt).

-          Bilforsikring dækker som minimum over den lovpligtige ansvarsforsikring, som alle bilejere skal have. Størrelsen på din bilforsikring afhænger bl.a. af din alder, anciennitet, biltype og -værdi samt valg af selvrisiko.

-          Bilsyn er påkrævet for alle biler, der er ældre end fire år. De skal synes hvert andet år, hvilket normalt koster 3-500 kr. pr. syn.

Variable udgifter

-          Brændstof (el, benzin og diesel) er en post, der kan svinge meget, da den i høj grad afhænger af dit kørselsbehov og den aktuelle pris på brændstof. Et groft overslag på udgifter til brændstof kan være 750-1.500 kr. pr. måned.

-          Vedligeholdelse dækker bl.a. over besøg på autoværksted, rudeskift, service og pleje, køb og skifte af dæk m.m. Udgifter til reparationer og vedligeholdelse varierer meget, så det er en god idé at sætte penge af hver måned til denne post.

-          Værditab sker løbende, da din bil bliver mindre værd for hvert år. Nye biler taber typisk 40-50 % af værdien efter de første tre år og efterfølgende lidt mindre pr. år.