Chat med os
x

Sådan fjerner du fugleklatter og harpiks fra bilen

Fugleklatter og harpiks er ikke gode venner med din bil. Hvis de sidder for længe, kan de forårsage grimme skader på billakken, og derfor er det vigtigt at få fjerne både fugleklatter og harpiks hurtigt, så du for eksempel ikke oplever stenslag i forrude.

Men fjernelsen skal ske korrekt, så du ikke selv laver skader og grimme ridser på din bil. Læs alt om, hvordan du skal gøre i denne guide.

Anvend en klud til fugleklatter

Fugleklatter indeholder syre, og den syre kan give skader på din bil, hvis du ikke fjerner fugleklatterne hurtigt. 

Brug en våd klud og noget sæbevand til at fjerne fugleklatterne med, da det er den bedste og mest sikre måde at sikre dig mod skader på.

Hvis fugleklatten er helt indtørret, kan den være som sand og dermed ridse lakken, hvorfor det er bedre at prøve at opløse den med den våde klud. 

Harpiks bliver sværere at fjerne med tiden

Ligesom med fugleklatter gør du klogt i at fjerne harpiks så hurtigt som muligt. Harpiks bliver sværere at fjerne, jo længere tid de får lov at sidde på bilen, så derfor har du tiden imod dig.

Der findes særlige midler til fjernelse af harpiks, men ellers kan du bruge affedtningsmiddel. Det er dog vigtigt, at du bruger et produkt, der ikke indeholder opløsningsmiddel, da det kan skade lakken. Så sørg for at være opmærksom på, hvad der kan bruges – og hvad, der ikke kan. Ellers risikerer du at gøre mere skade end gavn. 

3 tips: Kom problemerne i forkøbet og beskyt din bil

Du kan også være smart og komme fugleklatter og harpiks i forkøbet ved at beskytte din bil. Der er mange smarte og nemme måder at sørge for, at fugleklatter og harpiks ikke vinder indpas og beskadiger bilen.

1. Brug et overtræk og undgå fugleklatter og harpiks

Et overtræk er den nemmeste måde at beskytte din bil på. Bor du i et område med mange nåletræer eller fugle, er overtrækket givet rigtig godt ud. 

Du kan nemt trække det over bilen og gøre den usynlig. Skulle uheldet være ude, rammer fugleklatten eller harpiksen overtrækket og ikke din bil. Et overtræk kan også spare dig for reparation af bilrude, da den beskytter bilens glas. 

2. Autovoks fungerer som et beskyttende lag på din bil

En lak, der er vedligeholdt med autovoks, er mere modstandsdygtig overfor fugleklatter og harpiks. Derfor er det en god idé at behandle din bil med autovoks.


Der findes mange forskellige typer for autovoks, der er nemme at anvende for den enkelte bilejer. 

3. Parker de rigtige steder

Det er nemt at være bagklog, men alligevel mener vi, at der er steder, der er klogere at parkere end andre. 

For eksempel bør du undgå at holde under nåletræer, da de indeholder harpiks, som kan ramme din bil. Hvis der ikke er andre muligheder, vil vi anbefale, at du har et overtræk med, som kan beskytte bilen.